Energifrigørelse - Stå stærkt i dit autentiske udtryk


Transformation

En Energifrigørelse er min egen kombination af healing, kanalisering og klarsansning, hvor jeg stiller ind på din energi og ledsager dig på en rejse guidet af din sjæl. Metoden arbejder dybt i din underbevidsthed og energi og skaber plads til, at din essens kan skinne igennem. Din energi omstruktureres, så du får adgang til flere aspekter af dig selv. Du kommer i større kontakt med dine potentialer og indre styrker og giver samtidigt slip på det, som ikke er i overensstemmelse med din sande natur. En energifrigørelse hjælper dig derfor til at blive den, du allerede er, og integrere alle dele af dig selv. Din energi bliver sat i bevægelse og vil flyde mere ubesværet, så du lettere kan leve og udtrykke dig frit. Frigørelse dækker dermed både over at tage det hjem, der er dig og give slip på det, der ikke er. Energifrigørelsen støtter dig i at stå stærkt i dig selv og udleve dit sande udtryk.


Det rette øjeblik

Energifrigørelsen er en rejse gennem tid og sted mod det, som på oldgræsk kaldes kairos og refererer til det rette øjeblik, hvor alt er nu, og tid og omstændigheder samles, for at noget meningsfuldt kan ske. Heri ligger en åbning for dyb mening og healing - og et stort potentiale for transformation. Det er netop dér, sjælen leder os hen. Til et eller flere øjeblikke, der har været afgørende for vores energi i dag. Det kan være fra vores nuværende liv eller fra andre liv, vi har levet. Det kan også være relateret til noget, vi bærer i vores celler i kraft af vores slægt. Det rette øjeblik er et centralt tidspunkt i sjælens rejse, der holder nøglen til frigørelse og vækst. Det er potent og fuld af muligheder og ved at genbesøge det og forløse energien, kan det transformere dit liv. Vi kan ikke vide på forhånd, hvor energien tager dig hen, eller hvad der kommer til at ske. Sikkert er det, at du vil blive set dybt på flere forskellige plan, hvilken i sig selv kan være givende og meningsfuldt, og som ofte opleves meget intenst rent fysisk.


Sæt dig selv fri

Du kan vælge et specifikt tema, som du ønsker at få belyst og frigjort energi omkring, hvorved du sætter en retning for din rejse. Du kan også vælge en åben session, hvor din sjæl overtager helt, og energien taler for sig selv. Jeg tilbyder også Energifrigørelse i kombination med dit Human Design chart eller udvalgte Gene Keys. Det foregår som en fjernsession uden et fysisk møde, og du kan gøre, hvad du har lyst til imens. Bagefter modtager du en lydfil på ca. en time, hvor du kommer med på rejsen.


Skriv, hvis du ønsker at bestille eller har spørgsmål. Jeg anbefaler desuden essentielle olier til efterfølgende at støtte dig i at integrere, kropsliggøre og udleve energien.

Woooow Elene, bare wow !!! Jeg har grædt mig igennem lydfilen! Det er sjældent jeg er tom for ord, men pt er jeg ret tom for ord! Hvor føler jeg mig set og shit hvor det resonerer - selvom det er tidligere liv.

Tusind tak.


Og hvor er du bare dygtig! Det er en fornøjelse at lytte til dig, og du er vildt god til hele tiden at informere om hvad der sker! Er helt blæst bagover !


- Sophia Dannervig Hauch

Jeg har modtaget en åben energifrigørelse af Elene, og da jeg lyttede filen igennem sad jeg med følelsen af, at hun sad lige ved siden af mig og blidt guidede mig igennem processen.


Det var en meget nærværende oplevelse, som trods overraskende info samtidig virkede så bekendt og naturlig. Jeg føler mig hørt og set uden at have talt eller været i stue med Elene.


På min rejse mod at lære mig selv at kende har denne energifrigørelse på fin vis afsluttet et par kapitler samtidig med, at jeg har fået et kort med til den videre rejse.

Så herfra kan jeg kun anbefale Elene - jeg selv kommer bestemt til at gøre brug af hende en anden gang.

Tusind tak for hjælpen, Elene.


- Marianne Mouritzen

Privacy policy

OK
unsplash